Arkiv for » Maj 2010 «

Ugens udfordring #2

Puha, denne her bliver altså svær! Sidste gang kom I jo med en masse forslag til, hvad næste uges udfordring skulle være, og jeg har bestemt mig for dette:

I denne uge må jeg ikke spise slik/chokolade/kage/andre sukkerting.

Årsagen er, at jeg i det sidste stykke tid har spist ufattelig mange søde sager, hvilket desværre kan ses på min hud. (Jeg tror i hvert fald, det er derfor – det kan jo ikke skade at gøre forsøget.) Det bliver garanteret skide svært, men hvis I har nogle gode råd, så kom endelig med dem!

Og jeg ved godt, det er lidt ledt på sådan en mandag morgen, men nu hvor jeg ikke kan nyde dem, så synes jeg altså, at I skal have lov. Her er en opskrift på hjemmelavede flødeboller som jeg lavede for et stykke tid siden.

(Ok, de blev ikke så pæne, men de smagte herre godt!)

Ingredienser til bundene: (ca. 20-25 stk.)

  • 100 g. smeltet smør
  • 100 g. mel
  • 100 g. flormelis
  • 2 æg

Fremgangsmåde til bundene:

  1. Bland alle ingredienser sammen til en ensartet masse.
  2. Sæt “klatter” af dejen på en bageplade med en teske – de flyder ud, så brug 1 tsk. dej pr. bund.
  3. Bag bundene ved ca. 200 grader i ca. 7-10 min. til de er gyldne i kanten.
  4. Stik evt. bundene ud med et glas el. lign. mens de stadig er varme, hvis du vil have dem helt runde.
  5. Lad dem køle af på en rist.

Ingredienser til “guf”:

  • 300 g. sukker
  • 1 dl. vand
  • 150 g. past. æggehvider
  • 250 mørk chokolade
  • Evt. kokos

Fremgangsmåde:

  1. Kog sukker og vand op i en gryde og lad det koge i ca. 2 min. Det er færdigt, når massen bliver gylden i kanten.
  2. Pisk æggehviderne let og tilsæt sukkerlagen langsomt.
  3. Pisk “guffet” med en elpisker ved middel hastighed i 15 min. (!) til det er helt stift.
  4. Sprøjt guffet på bundene med en sprøjte- eller plastikpose og bag flødebollerne i 5 min. ved 180 grader.
  5. Efter afkøling pensles flødebollerne med chokolade.

Uhm, de er virkelig gode! De tager lidt tid at lave, men det er det hele værd. Og nå ja, bundene er fra kvalimad.dk og resten fra Odense Marcipan som foreslår marcipanbunde – dog lidt for vammelt til mig. ;)

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

 

Spørgerunde

Ja, nu skal det altså være. Jeg har aldrig rigtig afholdt en spørgerunde, men jeg tænkte, at det kunne være meget sjovt. I må spørge om alt muligt, men jeg svarer ikke på ubehagelige/alt for personlige spørgsmål, så dem behøver I ikke at stille. ;) Spørgsmålene kan dog være alt fra noget om mig, I undrer jer over, til tips om sommerens mode – og alt der i mellem.

Hvis ellers der kommer nogle spørgsmål (og det skal der jo helst, for ellers bliver det kikset ;) ), så samler jeg op på dem og besvarer dem samlet i et indlæg i løbet af ugen.

Så bare kom frisk – er der ikke noget, du gerne vil vide? :D

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

 

Lørdag aften

Buksedragt: Weekday, strømper: H&M, sko: Shoe Biz

I går aftes var min kæreste og jeg ude og få lidt drinks og øl, og jeg havde i den anledning taget min nye buksedragt fra Weekday på.

Jeg skrev allerede om den her, men syntes ikke lige, at jeg havde 500 kr. i budgettet til den. Da den så hang – helt ensom – til Weekday-arrangementet i torsdags og kun kostede 250 kr., så var jeg altså nødt til at slå til!

Den kommer desværre ikke helt til sin ret på billedet, men den er virkelig fin. Er lidt overrasket over buksebenenes længde, men synes egentlig det fungerer meget godt – tror især det bliver godt til sommer med flade sko og (forhåbentligt) brune ben.

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

Nu med badehætte

Turban: Beyond Retro, t-shirt: Monki, nederdel: Eget design, sko: Glassons

Ok, en badehætte er det jo egentlig ikke, men derimod en såkaldt turban – det skulle være så moderne… Jeg fandt den i Beyond Retro i Stockholm til sølle 60 kr., men hvis du ikke lige kommer på de kanter og stadig gerne vil være ørken-trendy, så kan du finde en på ebay til ca. 9 pund lige her. De findes i øvrigt i masser af farver, så søg på turban, så kommer der en hel del frem.

Nederdelen er en, jeg syede her til formiddag af noget gammelt stof, jeg har fået af min mor. Ha, hvor lyder jeg overskudsagtig! :D Men det var rent faktisk sådan det foregik.

Mit eneste problem er bare, at sådan en maxi-sag er fucking svær at cykle i! Og nu er det ikke for at støde nogle minoriteter eller noget, men nu hvor jeg tænker over det, så har jeg faktisk aldrig set en muslimsk kvinde i klædedragt cykle afsted?! Og jeg bor altså på Nørrebro! Der være en sammenhæng!

Og nå ja, jeg har brugt dagen til forpremiere på SATC2 (som efter min mening var vældig sød, hvis man tager den for hvad den er og ikke forventer et kunstnerisk mesterværk) og havde dette outfit på – dog med undtagelse af badehætten! ;)

Håber I har haft en god lørdag!

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

Sailor-girl

Cardigan: Weekday, top: H&M, chinos: Gina Tricot, sko: Glassons

That would be me! Er blevet lidt tosset med marineblå, og der bliver da ret meget sailor over sættet tilsat et par lyse capribukser (er det ikke det, de der fornemme sejlerfruer kalder sådan nogle bukser?! Jeg er herre bange for vand, så what do I know. ;) )

Cardiganen var et af mine mange køb fra gå-amok-aftenen i Weekday i går. Den koster normalt 375 kr., men jeg fik den for sølle 187,50 kr., ha! :D

Forresten… Har I problemer med at bloggen loader langsomt? Har hørt det fra en læser via mail, så ville lige høre, om det var et problem for alle. For det kan vi jo ikke ha’!

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook