Hummus
Hummus kan bruges til mange ting, fx til at slukke ildebrande med… (Har I set Zohan? Synes den film er virkelig, virkelig sjov!
) Jeg plejer dog bare at bruge det i pitabrød med falafel (se opskrift her og her), og det er altså heller ikke værst! Det er oven i købet ret nemt at lave – især hvis du bruger kikærter fra dåse, selvom de kloge siger, at det er blasfemi.
Ingredienser:
- 1 dåse kikærter eller 250 g. opblødte, kogte kikærter
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk. tahin (sesamsmør, kan fx købes i tyrkiske grønthandlere)
- 0,5 dl vand
- 0,5 dl olie (jeg brugte rapsolie)
- Salt
- Falafelkrydderi (det er noget mix jeg har fundet i en grønthandler, men det består bare af spidskommen, koriander og den slags)
- Frisk eller tørret chili
- Citronsaft
- Evt. persille, chili og olivenolie til pynt
EDIT: Jeg prøvede for nylig at skifte lidt af vandet ud med olie og tilsætte lidt citronsaft, og det gjorde kun hummusen bedre! Derfor har jeg lige tilladt mig at ændre lidt i opskriften.
Fremgangsmåde:
- Hvis du bruger tørrede kikærter: Læg dem i vand natten over, kasser vandet og kog dem i nyt vand i 2-3 timer til de er helt bløde.
- Hvis du bruger kikærter fra dåse, skal du bare hælde vandet fra, skylle dem, og så er du good to go!
- Blend alle ingredienser til en cremet masse. Tilsæt evt. lidt mere vand for den rette konsistens og smag til.
- Pynt evt. med persille, chili og olivenolie.
Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook
- 31. august 2011 kl. 08:21
- Kategori: Mad
- 24 kommentarer »

























