Kjole+sandaler+solbriller: H&M, taske købt i Barcelona

Det var bare verdens hyggeligste dag i går! Vi startede dagen med morgenmad på Café Bopa – vi må jo hellere begynde at sondere terrænnet, når vi snart flytter til Østerbro. Der var en morgenmadsbuffet til 35 kr. – ikke specielt prangende, men ganske fint, hvis man bare lige vil have lidt yoghurt og en franner. Kan godt nogle gange få lidt stress over brunch, hvor man skal sidde der i hundrede år, men egentlig bare helst vil ud at shoppe, haha!

Efter morgenmaden cyklede vi ind til byen. Det var mest min kæreste, der skulle have nye ting. Han fandt to par bukser i Weekday, nogle t-shirts i H&M og et par Converse hos Riis Sko. Der tilbragte vi i øvrigt ret lang tid, for der var kommet en masse nye varer hjem, som jeg ikke kunne dy mig for at fotografere! Billeder følger i morgen.

På vej hjem cyklede vi forbi Smag for at købe sandwiches – og så havde de sgu droppet min yndlings med kylling! Skandale. Måtte tage til takke med en kalkun, der slet ikke var ligeså god. Øv! Der gider jeg ikke at komme mere.

På trods af det, så var det en virkelig hyggelig dag – det må vi snart gøre igen! (Ik’, skat? )

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

Som sagt gik turen fredag aften til Tapasbaren for at bruge vores andet Dining Week-bevis.

Stemningen i restauranten var sådan set meget hyggelig, men desværre havde de krydret indretningen med røde plastikstole og langstilkede røde roser, hvilket gav en lidt tacky stemning.

Forretten bestod af “ristet landbrød, spansk lufttørret skinke, tomat og hvidløg serveret med salat og tapasbarens oliven i hjemmelavet marinade”.

Vi havde egentlig forestillet os, at det var nogle småretter, når nu vi var på en tapasbar, men det smagte rigtig godt, dog med undtagelse af den lille skål oliven. De smagte meget parfumeret og så var de varme?! Oliven er godt – varme parfume-oliven ikke godt. Vi spiste dem ikke engang op!

Da den mandlige tjener spurgte mig direkte, om jeg kunne lide maden, så sagde jeg, at jeg ikke var så vild med de varme oliven, og hvad det egentlig var de smagte af. Han fortalte (på sådan en lidt uklædelig smart-i-en-fart-måde), at deres marinade både indeholdt appelsin og anis, og at der aldrig nogensinde havde været nogen der ikke kunne lide dem  Nå ja, eller også var jeg bare den første der havde sagt det…

Da vi havde spist forretten op, så undrede vi os godt nok lidt over, at vores tallerkener ikke blev taget ud, men pludselig kom hovedretten så – serveret ved siden af, så man skulle genbruge sin forretstallerken og selv øse op. Blev så befippet over det, at jeg glemte at fotografere hovedretten! Efter vi havde spist så det så charmerende ud:

Lækkert, ik’? Hovedretten skulle bestå af “chuletón-bøf med røget aubergine-creme, grønt og patatas“, så da vi kom, bad jeg om at få min bøf næsten gennemstegt, da jeg ikke er god til rødt kød. Den kvindelige (og i øvrigt søde og hjælpsomme) tjener sagde ok, men at kødet altså kom på samme tid. Ja ja, fint, tænkte jeg. Det viste sig så senere, at det vi troede var bøf, var et stykke kalveryg i skiver, som vi skulle dele, og at det ankom medium-rødt på trods af min forespørgsel. Dermed endte jeg med kun at spise kartofler… De dyreste jeg har fået længe!

Desserten bestod af “mandeltærte med hjemmelavet vaniljeis”. Den smagte sådan set ganske udmærket, men ikke noget specielt. Har heller aldrig været vild med appelsinskræl i mad.

Så alt i alt var det en ret skuffende oplevelse. Min kæreste og jeg talte om, at hvis man skulle bedømme stedet, så ville det få 3 ud af 6 stjerner. Ikke direkte dårligt, men bare…middelmådigt.

Jeg havde ellers hørt så meget godt om stedet – er der nogle af jer andre, der har haft en anden oplevelse end vi havde? Måske var vi bare uheldige – eller mega kræsne og besværlige!

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

Det gik lige op for mig, at jeg ikke har anmeldt et spisested i denne måned, så det skal jo til at være, eftersom det bliver juli i morgen!

Heldigvis havde jeg nogle billeder liggende fra tidligere på måneden, hvor min kæreste inviterede mig på lidt nem mad en torsdag aften, hvor jeg var træt af alting. Vi tog til noget så uromantisk som King’s Kinesiske Mad & Sushi i Søborg. Stedet ser virkelig usselt ud udefra (og er faktisk en gammel Netto-butik), men man skal altså ikke lade sig afskrække.

Man kan både få kinesisk buffet (eller mongolian bbq som det vist også kaldes), og i den ene ende af restauranten, er der indrettet running sushi-bord:

Kvaliteten kommer på ingen måde op på fx FiftyFifty, men taget i betragtning af, hvor skummelt stedet ser ud udefra og at det er rimelig billigt, så er det faktisk rigtig god sushi.

Fra mandag til torsdag koster all-you-can-eat sushi+kinamad 188 kr. – det er da meget rimeligt! Og der er mange forskellige slags som hele tiden bliver fyldt op – man kan se, kokkene står og laver det, så det er helt friskt.

Eneste ulempe er, at man kommer til at stinke af friture pga. kinamaden!

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

Jeg lovede jo lige at komme med en anmeldelse af fredagens middag med min kæreste. Vi tog på Fifty Fifty, da jeg længe gerne har villet spise japansk og fordi den gode Kia havde anbefalet denne.

Drikkevarer i smukke glas

Ricepaper snack

Oksetataki

Devils eye og ricepaper softshell

Uhm…

Meat

Fondant (…nåede lige at spilde på bordet! )

Info: Fifty Fifty, Vesterbrogade 42, 1620 København K, 33224757

Mad og drikke: Som I kan se på billederne laver Fifty Fifty virkelig lækker moderne japansk mad. Vi ville gerne prøve lidt af det hele og havde i aftenens anledning ikke lyst til at spare på noget som helst, så vi valgte alt det, vi godt kunne tænke os og delte. Overordnet set var alting virkelig lækkert.

Vi startede med en cocktail med frisk”presset” litchi-saft, vodka lavet på ris samt blommevin. Uhm! Derudover fik vi hver en 650 ml. japansk øl – også god. Til forret fik vi “stegt” rispapir med wasabicreme og noget oksekød som ikke var stegt – sidstnævnte var ikke lige mig, men min kæreste kunne godt lide det.

Bagefter fik vi den bedste sushi, vi nogensinde har smagt: devils eye med sprød krabbe, avocado, tun og BBQ-sauce – haps! Ved siden af fik vi også rispapirruller med en hel, stegt softshell-krabbe i – også rigtig lækkert. Efter det fik vi forskellige spyd med kød på og edamamebønner, ris, kartoffelsalat, coleslaw m.m. Lidt for meget kød til mig, men det var jeg jo selv ude om. Til sidst fik vi en lækker chokoladekage med flydende chokolade indeni og dertil mangois og frugt. Lækkert!

Stemning: Stedet er (selvfølgelig) indrettet i minimalistisk japansk stil. Belysningen er dæmpet og de fleste steder er der langt mellem bordene, så man har lidt privatliv hver især – det kan jeg meget godt lide.

Personale: Her blev jeg virkelig overrasket: Vi havde den sødeste tjener, jeg nogensinde har oplevet! Hun var hele tiden opmærksom, smilende og virkede så sød og naturlig. Hun hjalp os med at vælge, hvad vi skulle spise, og forklarede gerne, hvad de forskellige ting betød. Hun hed noget i stil med Anais (?) og talte med en eller anden nordisk accent – hende skal I gå efter at få. Vi smed også 100 kr. i drikkepenge for den uovertrufne service.

Priser: Det er jo ikke ligefrem billigt, men efter kvaliteten at dømme, så var det alle pengene værd! Man kan snildt gøre det billigere, hvis man kun vælger en enkelt ret og drikkevare hver, men vi havde ikke lyst til at spare denne gang.

Samlet vurdering: 5 stjerner ud af 6. Jeg ville egentlig gerne give 6 stjerner, men der var lidt for meget kød til min smag – dog er det jo helt min egen skyld, da jeg selv valgte. Min kæreste ville uden tvivl give 6 stjerner!

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

Som sagt var min kæreste og jeg på Strøgtur i formiddag, og hvad der bare skulle have været en kop kaffe, udviklede sig til en meget hyggelig brunch.

Vi kom forbi Tight i Hyskensstræde, der tilsyneladende er den gamle natklub Nadsat – her er lidt billeder fra stedet:

Info: Tight, Hyskensstræde 10, 1270 København K, 33110900

Mad og drikke: Menukortet er en blanding af fransk, canadisk og australsk mad og drikke, men deres brunch er – som I kan se på billedet – meget almindelig. Det var meget sjovt at få det serveret lidt anderledes end normalt i de mange små “skåle”, omend det var lidt besværligt at spise det. Der kunne være mere brød, men da vi spurgte efter det, fik vi straks mere. Som I kan se, var der dog stor forskel på, hvor lækkert brødet var. Baconen kunne også godt have været lidt sprødere, men alt i alt var det meget vellykket.

Stemning: Det sidste billede er taget nedenunder ved disken, men det viser egentlig ikke den hyggelige stemning, der hersker i caféen med dunkel belysning og små, flotte lamper. Caféen er i flere plan, og jeg tror også, at den vil være hyggelig til et par drinks en aften.

Personale: Stedet er ejet af en franskmand, en canadier og en australier, og de virker meget afslappede. De har ikke decideret arbejdstøj på og skriver ikke bestillingerne ned – men det fungerer. Og hvem bliver ikke charmeret af et australsk “no worries, mate”?!

Priser: Ikke billigt, ikke dyrt. Deres brunch koster 100 kr. og et glas friskpresset (!) appelsinjuice koster 30 kr.

Samlet vurdering: 4 stjerner (ud af 5)

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook