Dette bliver nok det mest personlige indlæg på bloggen nogensinde (og måske også det længste, hæhæ), men hvis jeg kan rokke lidt ved selvforståelsen hos bare en enkelt af jer, så skriver jeg det gerne.
Jeg har altid syntes, at jeg var et lidt underligt barn. Da jeg gik i børnehave græd jeg altid, nÃ¥r vi skulle synge “Der lÃ¥ en lille krabbe”, hvor krabben døde til sidst, og da jeg kom i skole kunne jeg ikke “rumme” at være sÃ¥ meget sammen med de andre børn og gik derfor med læreren i hÃ¥nden i hvert frikvarter. SÃ¥danne eksempler kan jeg huske flere af fra min barndom, hvor jeg havde nogle tanker, som jeg ikke tror, de fleste andre børn pÃ¥ den alder har. I mit “voksne” liv er jeg ogsÃ¥ mere bange/forskræmt end fx mine venner og har nogle tanker om liv/død, som de ikke helt kan forstÃ¥ (altsÃ¥ ikke pÃ¥ sÃ¥dan en deprimeret mÃ¥de, synes fx bare det er lidt mærkeligt at tænke pÃ¥, at jeg mÃ¥ske bliver dræbt af en lastbil, nÃ¥r jeg cykler til skole i morgen (7-9-13)).
Der var engang en, der spurgte mig, om jeg ikke troede, at jeg var særligt sensitiv, men dengang anede jeg ikke, hvad det betød, og jeg svarede, at jeg sgu da bare var lidt hysterisk. For nylig stødte jeg sÃ¥ pÃ¥ begrebet igen og sÃ¥ gik det op for mig, at det er jeg virkelig! At være særligt sensitiv betyder ikke, at man er mere nærtagende end andre (i den forstand som ordet normalt bliver brugt i), men særligt sensitive menneskers nervesystem bearbejder indtryk mere dybtgÃ¥ende end det er tilfældet hos folk, der ikke er særligt sensitive. Det er altsÃ¥ ikke bare noget hokus-pokus, som en eller anden heksedoktor har fundet pÃ¥ – det er bevist gennem hjernescanninger. Trækket er arveligt (jeg har det tydeligvis fra min mor), og man mener, at hele 15-20% af alle mennesker har det – ligeligt fordelt pÃ¥ køn. At være særligt sensitiv skal ikke betragtes som en sygdom eller en diagnose, men bare som et temperamentsspørgsmÃ¥l – og sÃ¥ har det været rart at finde en Ã¥rsag til, hvorfor jeg nogle gange er lidt underlig. 
Man kan være særligt sensitiv i større eller mindre grad, og nogle af de ting, der siges at være kendetegnende for særligt sensitive, oplever jeg ikke. Det kan fx være generthed eller indadvendthed.
Her er til gengæld nogle af de ting, der kendetegner mig som sensitiv:
- Jeg er meget følsom over for lys og lyd og kan slet ikke klare, hvis min nabo fx hører høj musik eller hvis nogen klikker med en kuglepen.
- Jeg har en meget livlig fantasi, og jeg drømmer altid nogle helt vilde ting (som jeg altid kan huske i detaljer, endnu et sensitivt træk).
- Jeg er meget følsom over for koffein (bliver sådan lidt svimmel i øjnene, hvis jeg drikker kaffe, men skal ikke udelukke, at det er fordi jeg ikke drikker det så tit! ).
- Jeg undgår at se uhyggelige film, fordi jeg er sikker på, at tingene også vil ske i virkeligheden (det ved jeg jo godt, at de ikke vil, men der skal ikke meget til at skræmme mig!).
- Jeg kan have svært ved at rumme alle de forfærdelige ting, der sker ude i verden (fx har jeg den sidste mÃ¥ned haft mareridt om den megapsykopat, der dræbte de søde unge mennesker pÃ¥ Utøya – gider ikke engang at skrive hans navn).
- Jeg kan have svært ved at spise kød, hvis jeg tænker over, at det kommer fra et dyr (fx til jul, hvor der ligger sÃ¥dan en grÃ¥and uden hoved pÃ¥ et fad – yummi…)
- …og sÃ¥ er der en masse andre ting, bl.a. dem jeg skrev længere oppe i teksten.
Hvis man er interesseret i at læse mere om emnet, kan jeg anbefale bogen pÃ¥ billedet, “Særligt sensitive mennesker”, som er skrevet af Elaine N. Aron, der er pioneren inden for omrÃ¥det. Hun har arbejdet sammen med danske Lise og Martin August, der er de eneste psykologer i Danmark, som har specialiseret sig i særlig sensitivitet. De driver hjemmesiden sensitiv.dk, hvor man kan læse mere om emnet og ogsÃ¥ tage en test, der kan give en forstÃ¥else af, om man er særligt sensitiv. Lise afholder foredrag om særlig sensitivitet, og jeg var til et af hendes foredrag for nogle uger siden. Vældig spændende, og hun virker bÃ¥de sød og sympatisk – og er i øvrigt selv særligt sensitiv.
Det kunne være meget sjovt at høre, om der er nogle af jer, der kan nikke genkendende til det at være særligt sensitiv? Hvis I bare synes, det er noget værre pjat, så er det også okay, men det har altså hjulpet mig til at forstå, at jeg ikke bare er en freak, men at der faktisk er en videnskabelig forklaring på, hvorfor jeg nogle gange reagerer anderledes end andre mennesker.
Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook
)
Følg Sofies blog på Facebook, Twitter og Bloglovin'