Kategori » Rejse «

Et par feriebilleder…

Lige inden jeg tog på ferie sidste lørdag blev alle mine billeder slettet fra min computer. Jeg havde omkring 15.000 stk., tror jeg. Jeg ville tage en sikkerhedskopi, så jeg sluttede en (forpulet) Verbatim-disk til, lagde et par mapper med dokumenter derover på, og da jeg så ville til at kigge mine billeder igennem, var der kun dem tilbage fra d. 11/9-19/9 2011. Er det ikke mærkeligt??? Heldigvis tror jeg nok, at min far har en disk med mine helt gamle billeder liggende, så det kunne have været værre. Hvis der sidder nogle IT-nørder derude, der ved, hvad der er sket, så må I altså godt lige råbe højt!

Nå, men det var faktisk slet ikke det, dette indlæg skulle handle om. Jeg ville bare vise jer et par billeder fra min tur til Spanien, hvor jeg sørgede for at tage rigeligt med billeder, for nu er der jo pludselig god plads på min computer!

Den første dag var vi på Alhambra, som er maurnes gamle slot.

Jeg var ret imponeret over, hvordan de kunne bygge så flotte ting i 12-1300-tallet!

Jeg mener, i Danmark kunne vi lige klare at slibe en flintesten på den tid… De kunne lave det her?!

For slet ikke at tale om det her loft i træ! Mand, det må have taget lang tid…

Udsigt over byen Granada, som slottet ligger tæt på.

Og jeg fik taget billede sammen med Medina! Too bad man ikke kan se min meget street ostemad, jeg har i hånden.

De går meget op i påsken i Sydspanien, så på vej hjem fra Alhambra var det umuligt at komme ind til byen og spise. Vi endte derfor på Burger King – første gang i mit liv, jeg har været der, så det skulle selvfølgelig fotodokumenteres! :D

Vejret dernede var ikke det bedste, men der kom da lidt sol ind i mellem. Her et billede taget ud af vinduet mens vi kører.

Og her til allersidst får I et billede af mit outfit, hvor filmen også blev optaget. :)

Translation: Some pictures from my trip to Spain, where we went to see Alhambra and I ate at Burger King for the first time in my life!

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

 

Ferie

Billede fra Mallorca, 2011

Lige nu skulle jeg meget gerne være på vej til Spanien, nærmere bestemt Coín, der ligger tæt på Malaga. Anledningen er, at min kærestes farmor i januar fyldte 80 år, og derfor har hun inviteret hele familien (inkl. mig, hæhæ) på ferie. I første omgang havde vi bestilt billetter gennem SpanAir, men de gik jo som bekendt konkurs, og derfor måtte vi bestille nye billetter hos Swiss, så vi nu skal mellemlande i Zürich begge veje.

Vejret skulle vist desværre ikke blive specielt godt, men mon ikke det bliver hyggeligt alligevel! Vi skal bo 20 mennesker i et kæmpestort hus, så det skal nok blive godt.

Der skulle efter sigende være internet dernede, men hvis ikke, har jeg planlagt indlæg til hele ugen, så I må gerne kigge forbi og kommentere alligevel. ;) Hyg jer herhjemme så længe, og god påskeferie til de heldige! :)

Translation: I’m going on vacation to Coín in Spain (near Malaga) this week with my boyfriend’s family. The weather is apparently not that good, but I’m sure we’ll have a good time anyway!

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

 

Turen til Oslo

Kjole: Zara, støvler: Nelly

Jeg havde den bedste tur til Oslo! Vi var i selskab med rare Samsøe-folk, der viste os rundt i deres norske butikker, bød på lækker mad og afholdt et rigtig fint show (med efterfølgende heftig efterfest, puha!) på toppen af Oslo. Kollektionen kommer først i butikkerne til efteråret, men I kan godt glæde jer, for det er noget virkelig pænt tøj og ikke mindst nogle fantastiske sko! Viser jer billeder derfra senere. :)

Vi fik også tid til lidt butikskigning, og selvom Oslo ikke er vanvittigt spændende på den front, fik jeg alligevel købt kjolen på billedet, som er fra Zara – 99 kr. på tilbud! ;) Havde ellers planlagt et helt sort outfit, men det her var meget bedre! Det er nok svært at se ordentligt, men det er altså orange leopardmønster – knap så tacky som det lyder! :P I får et close-up i morgen.

Der er så mange ting at fortælle, så jeg har lige lavet et lille galleri herunder med billeder og tilhørende tekst. :) Tak til Samsøe Samsøe for en virkelig god tur!

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

Oslo

Lige nu skulle jeg meget gerne være på vej til Oslo. Anledningen er, at Samsøe Samsøe for første gang holder show, og det foregår altså til Oslo Fashion Week. Jeg er blevet inviteret på hygge, show og fest, og jeg håber og tror det bliver en rigtig god tur! Har set programmet, og det inkluderer rigeligt med mad og et hyggeligt hotel, så helt galt kan det ikke gå, hæhæ! ;)

Mit eneste problem er, at det om muligt er endnu koldere i Oslo end i København, så det er altså ret svært at se pæn og fashionabel ud. Især når ens Samsøe-sko passer bedst uden strømper i…

Jeg er hjemme igen i morgen, men har alligevel planlagt et indlæg til jer – faktisk det mest personlige i hele bloggens historie, uhh! :P

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

Guide til Amsterdam

Her er en lille guide til Amsterdam. Jeg har kun været der én gang, så jeg kender ikke alle de hemmelige steder, men mon ikke det kan hjælpe alligevel. :) Jeg har tidligere lavet indlæg om vores dage dernede, som I kan se her, her, her, her og her.

Generelt om Amsterdam: Byen er måske mest kendt for tulipaner, Red Light District og hashrygning, men den er altså så meget mere! Jeg var virkelig positivt overrasket over de fine huse og flotte kanaler, der findes overalt i byen. Det er lidt som Nyhavn i udvidet version – bare bedre! Byen minder i det hele taget meget om København, dog noget mindre. Man kan sagtens gå rundt i hele byen, men der er selvfølgelig også busser og sporvogne. Hollandsk er et virkelig sjovt sprog, som man næsten kan læse, hvis man kan lidt dansk, engelsk og tysk, men de fleste hollændere kan også sagtens tale engelsk. De er i øvrigt ikke specielt servicemindede – så er I advarede! ;)

Fly og hotel: Vi fløj med SAS derned, fordi deres afrejsetidspunkter passede bedst i forhold til min kærestes arbejde. Derfor var det også lidt dyrere end hvis man flyver med et lavprisselskab – vi gav knap 2000 kr. t/r for to personer. Hotellet havde vi købt gennem Sweetdeal, som havde et godt tilbud på to overnatninger med morgenmad på Hiltons DoubleTree, der ligger lige ved siden af hovedbanegården. Det kostede 1500 kr. og var hver en krone værd! Billeder fra vores værelse kan ses her.

Seværdigheder: Vi var på Heineken-museet, der ligger i udkanten af byen. Jeg vil ikke anbefale at tage derhen – med mindre man er meget interesseret i Heinekens historie og den slags. :) Derudover er der Anne Franks Hus, som vi dog ikke nåede forbi. Red Light District skal næsten også opleves – helst om aftenen. De prostituerede piger (der i øvrigt er ret pæne – havde forestillet mig sådan nogle gamle, halvkvabsede narkoluder-typer) står i vinduerne og byder sig til. Tror jeg havde et lidt forskræmt udtryk i ansigtet, haha, men synes mest af alt, at det var et lidt sørgeligt syn. 

Shopping: Mit favoritområde er klart langs kanalerne mod vest og De Ni Gader (De Neegen Straatjes). Her er der gode muligheder for shopping. Nogle af mine favoritter var følgende:

Ellers er der også de mere almindelige butikker som Zara, H&M osv. på “Strøget”, der går fra hovedbanegården ned mod Dam (en stor plads) og videre ned ad Kalverstraat, men der var altså lidt for turistet og ikke særlig hyggeligt efter min mening.

Markeder: Der skulle efter sigende også være nogle ret gode markeder i Amsterdam. Hver mandag er der et stort loppemarked på Noordermarkt, som ligger tæt på Jordaan. Da vi var der om lørdagen, var der også et madmarked, som I kan se billeder fra her. På Waterlooplein skulle der også være et marked, dog lidt mere turistet. Da vi var der, var det dog ikke rigtig noget, men jeg tror, det var pga. vejret.

Mad og drikke: Der er virkelig mange caféer overalt i Amsterdam, så der er rig mulighed for at holde pause fra shoppingen på en af dem. Vi drak en god frozen cappucino på Coffee Company, der er en kæde a la Starbucks. Pas på med at gå ind på de såkaldte “coffee shops” med mindre I gerne vil ryge joints. ;) Det er nemlig tilladt at sælge og ryge derinde. Man ser i øvrigt mange, der går og ryger på gaden – lidt underligt, synes jeg. Ellers er der mange gode restauranter i Amsterdam – vi spiste bl.a. på Bar Italia og Vapiano, der begge er italienske.

Hvis I har nogle spørgsmål, så bare stil dem her – men tjek gerne alle mine indlæg om Amsterdam ud inden, hvor I sikkert kan finde svar på det meste. :)

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook