Æv, så er weekenden i sommerhus slut for denne gang, men hvor har det altså været hyggeligt! Det er bare så rart med sådan et sted langt væk fra byen og hverdagen og så tæt på smuk natur.
En del af sommerhus-hyggen består af god mad – det er jo noget jeg godt kan lide!
Vi har fået en masse rigtig lækker mad, og her til aften stod den på hjemmelavet koldskål til dessert:
Opskriften er uden æg og er vistnok rimelig fedtfattig – især hvis man undgår at putte kammersjukker i, selvom det jo er halvdelen af fornøjelsen!
Ingredienser:
- 3 dl. fromage frais/creme fraiche/whatever
- 1 dl. rørsukker
- Korn fra en halv vanillestang (eller 1 tsk. vanillesukker i mangel af bedre)
- 1 l. kærnemælk
Fremgangsmåde:
- Hæld fromage frais, sukker og vanille i en skål og pisk det med en elpisker.
- Skru lidt ned for piske-hastigheden (hvis det ord findes) og tilsæt kærnemælken.
- Stil det på køl til det skal spises og server fx med banan og cornflakes.
Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

















27. juni 2010 kl. 22:26
Ellers så smager det også rigtig rigtig lækkert med ½liter kærnemælk, ½liter tykmælk, lidt sukker og vanilje/vaniljesukker
27. juni 2010 kl. 22:47
Hm, bare mig eller mangler doseringen af kærnemælken? Den er da ikke ‘listed’ sammen med de øvrige ingredienser? Ser ellers super lækkert ud, og koldskål er bare så sommeragtigt! Må prøves! I øvrigt plejer jeg at spise det med tvebakker i stedet for kammerjunker, hvis man vil spare lidt på kalorierne
27. juni 2010 kl. 23:15
Venter også spændt på doseringen af kærnemælken ;o) Det lyder ellers lækkert
28. juni 2010 kl. 00:04
Jeg laver det også altid halvt af hver – ½ liter kærnemælk (HUSK det skal være økologisk eller gammeldags) og så en ½ liter tykmælk eller ymer.
Smages til med sukker, vanilje og en smule citronskal og saft. DET er godt!
28. juni 2010 kl. 08:08
Jeg skulle bare lige se om I var vågne!
Men snart behøver jeg jo ikke at skrive opskrifter på, når I allesammen kommer med jeres egne, haha!
Der skal 1 liter kærnemælk i, og fejlen er rettet nu.