På vej hjem fra skole i onsdags kom jeg forbi et sted, hvor det duftede så lifligt af kanelsnegle. I skal forestille jer, at det var fra en meget autentisk bager – i virkeligheden var det bare fra 7Eleven…
Da jeg kom hjem, følte jeg mig derfor nødsaget til at bage kanelsnegle, selvom jeg faktisk ikke er den helt store kanelfan. Da jeg var lille, blev jeg altid så skuffet, når min mor havde bagt en dejlig chokoladekage, og jeg så fandt ud af, at det var kanelkage – øv!
For at dæmpe kanelsmagen en anelse, tilsatte jeg et revet æble og nogle mandler, som ikke blev så gennemtrængende, men som gav en rigtig dejlig smag til kanelsneglene.
Ingredienser: (ca. 18-20 stk.)
Til dejen:
- 2,5 dl. mælk
- 25 g. gær
- 0,5 tsk. salt
- 1 tsk. sukker
- 1 æg
- 300 g. hvedemel + det løse
Til fyldet:
- 100 g. blødt smør (rigtig smør, ikke Kærgården eller margarine)
- 50 g. sukker
- 50 g. brun farin
- 1 revet æble
- 4 tsk. kanel
- 15 smuttede, hakkede mandler
- (Evt. flormelis og vand til glasur)
Fremgangsmåde:
- Lun mælken og rør gæren ud heri.
- Tilsæt de øvrige ingredienser og rør godt. Hæld lidt mel ud på bordet og ælt dejen. Lad den hæve ca. 30 min.
- Kog lidt vand til mandlerne, smut dem, og hak dem fint.
- Skræl æblet, og riv det.
- Bland smør, sukker og kanel sammen til en ensartet masse – jeg brugte bare en gaffel.
- Tilsæt æble og mandler, og rør godt.
- Når dejen er hævet færdig, rulles den ud til en aflang firkantet (det er vist det, man kalder et rektangel…), og massen smøres ud derpå. Pga. saften fra æblerne kan det være lidt vanskeligt, men laget behøver ikke at være helt jævnt.
- Dejen rulles herefter sammen til en pølse, som skæres i skiver på ca. 2 cm.
- Sæt sneglene på en bageplade eller i en muffinsform, og bag dem i en forvarmet ovn på 175 grader varmluft i ca. 15 min.
Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

















12. november 2011 kl. 11:27
Tak for opskriften
Jeg elsker, at du pointerer, at der skal bruges rigtig smør. Alle de der pseudo produkter skulle simpelthen forbydes
12. november 2011 kl. 12:26
God opskrift – den vil jeg da prøve og lave
12. november 2011 kl. 14:12
Hæhæ, hvad er der nu galt med kærgården? (:
Bliver simpelthen så irriteret når jeg kommer hjem til folk der så har en klump smør i folie, og jeg skal vente en halv time på at kunne smøre smør på mit brød – og alle andre så har spist op! Argh. Køb dog smørbar!!!!
http://fashionistabynature.wordpress.com/
13. november 2011 kl. 09:48
Ingenting, hvis det bare skal bruges til at smøre på brød, men det egner sig ikke til bagning.
12. november 2011 kl. 16:52
Hahaha – jeg bliver også altid deprimeret når jeg tror at jeg skal have chokoladekage, og det så er kanelkage
12. november 2011 kl. 22:10
Mums, den må straks afprøves!!
det lyder drøn lækkert – også selvom jeg er all for Kanel!!!
13. november 2011 kl. 09:13
skal de slet ikke hæve før de bages??
13. november 2011 kl. 09:48
Niks.
Kun dejen.
13. november 2011 kl. 16:15
Mh lækkert. Hvis ikke man er så vild med kanel har jeg før bagt nogle med smør, farin, lidt marcipan og grofthakkede hasselnødder, det er altså heller ikke dåræligt
/Lise
1. december 2011 kl. 19:37
Hej Sofie.
Jeg har lige “opdaget” din blog idag og kan slet ikke slippe den! Du har en fed stil og imorgen skal jeg da vist lige et smut i Stof2000
Men pointen er ! jeg er heller ikke så vild med kanelsnegle, men da min mor bagte dem her, var jeg solgt!! de er super besværlige (de ødelagde faktisk hendes Kitchen Aid så den måtte til reparation ) men de er det hele værd!
http://www.clausmeyer.dk/da/aktuelt_/claus_meyers_salatvaerksted/kanelsnurrer.html
Hilsen, Emma.
1. december 2011 kl. 19:39
Mange tak for kommentaren, Emma, og velkommen til!
Claus Meyers kanelsnegle er rigtig gode, ja.