Chicken tikka masala
Jeg er faktisk ikke den store tilhænger af indisk mad, men en tikka masala skal man altså ikke kimse ad! For nylig havde jeg lyst til selv at prøve at lave det, så jeg kæmpede mig igennem en hel masse opskrifter (bl.a. denne) og lavede min egen freestyle-version ud fra dem. Det blev virkelig lækkert!
Som tilbehør lavede jeg pandebrød, hvor jeg tilsatte nigella-frø (also known as jomfru i det grønne) til dejen for at give dem en naan-feeling. Dertil lavede jeg en dip af yoghurt med hvidløg og lidt bredbladet persille som drys – koriander kan ogsÃ¥ bruges, hvis man er til den slags (men det er jeg ikke!). Husk at kyllingen skal marinere et stykke tid, gerne natten over.
Ingredienser: (til 2-3 personer)
Kylling og marinade:
- 250 g. kyllingebryst
- 1 dl yoghurt
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk. garam masala (krydderiblanding, som kan købes i fx grønthandlere)
- 1 tsk. gurkemeje (kan også købes i fx grønthandlere)
- 1 tsk. chiliflager
- 1 tsk. salt
- 2 tsk. citronsaft
Til saucen:
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 lille dåse tomatpuré
- 1 tsk. garam masala
- 1 tsk. gurkemeje
- 1 håndfuld finthakkede mandler
- 2 dl vand
- 2 dl yoghurt
- Olivenolie
- Salt
Fremgangsmåde:
Kylling og marinade:
- Skær kyllingen i tern.
- Hak hvidløget fint.
- Bland marinaden, læg kyllingen i, og lad det trække i køleskabet min. 1 time og gerne natten over. Min fik ca. 4 timer.
- NÃ¥r kyllingen har trukket, puttes den (inkl. marinade) over i et ovnfast fad og steges 12-15 min. i en forvarmet ovn ved 250 grader.
Saucen:
- Hak løg og hvidløg fint.
- Steg dem i olie i en wok sammen med garam masala.
- Tilsæt tomatpuré, gurkemeje, mandler og vand, og lad det simre nogle minutter
- Tilsæt den færdige kylling (inkl. marinade) til sovsen, og tilsæt yoghurt til den ønskede konsistens.
- Varm retten godt igennem og smag til med salt.
- Server med ris, pandebrød, dip og persille/koriander til drys.
Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook
- Sofies blog
- 3. april 2012 kl. 08:37
- 15 kommentarer »
- Kategori: Mad
- Tweet









Følg Sofies blog på Facebook, Twitter og Bloglovin'